Ekstraordinær Generalforsamling 1 November 2025

Godkendelse af Bestyrelse

Den nuværende bestyrelse er blevet godkendt af politiet.

Valg af Ny Formand

Efter vores tidligere formand er gået bort, skal vi vælge en ny formand.

Valgresultater:

  • Formand: Lars Stokholm Bjerregaard er valgt som ny formand.

  • Bestyrelse: Magnus Juul Nordstrøm er valgt ind i bestyrelsen.

  • Suppleant: Lone Olsen træder af som suppleant, og Mikkel Sidelmann træder ind som ny suppleant.

Eventuelt

  • Fondansøgninger: Der er ansøgt fonde til indkøb af et venstrehåndsgevær samt nye jakker, handsker og remme.

  • Våbenskab: Der vil blive ryddet op i våbenskabet. Lars og Johnny påtager sig denne opgave.

  • Projekt Elektroniske Baner: Projektet er godt i gang. Efter evaluering har vi besluttet at skifte fra Kongsberg til Sius, med en pris på ca. 45.000 kr. pr. bane. - Anne-Eline vil fortsætte med fondansøgninger til dette.

  • Internetforbindelse: Internet vil blive installeret torsdag den 6. november, så både børn og forældre har adgang i foreningen.

  • Junior Skytter: Vi skal have vores juniorskytter på skydekursus hos Kim Aalund. Lars vil kontakte Chalotte fra DGI for at se, om kurset eventuelt kan afholdes på vores egne baner.

-       Derudover vil Lars inviterer Chalotte på besøg i foreningen, for at få bedre indsigt i hvad chalotte og DGI kan gøre for foreningen.

  • Digital Protokol: Der skal laves en digital protokol for, hvilke jakker og geværer skytterne bruger, så det lettere kan ændres undervejs.

  • MobilePay: MobilePay-forløbet fortsætter som normalt. Medlemmerne skal henvende sig, når de overfører penge, og skrive en besked om formålet. Der skal også opsættes en seddel ved slikboden for at minde folk om at kontakte bestyrelsen, inden de overfører noget på MobilePay. Husk, at der er et gebyr på 1 kr. pr. transaktion.

  • Briefing med Forældre: Det er blevet indberettet, at nogle instruktører har svært ved at finde tid til en kort briefing med forældrene efter børnenes skydning. Bestyrelsen er enige om, at der altid skal være mulighed for dette.

  • Græsarealer: Der skal gives besked, hvis børnene løber over græsset, da vi ønsker at undgå mudder og snavs i skytteforeningens lokaler.

  • Involvering af Unge: Foreningen vil arbejde på at tiltrække unge mennesker til at se, hvad en forening er, og for at få nye forslag. Vi overvejer at tilføje et punkt til bestyrelsesmøderne, som omhandler forslag fra de unge.

-       Der skal også laves en liste med underskrifter, til godkendelse af at vi må tage billeder af medlemmerne, til vores sociale medier.

  • Engagering af Forældre: Der er et forslag om at inddrage forældre noget mere, eventuelt til salg af slik osv.

  • Næste Bestyrelsesmøde: Der fastsættes et nyt bestyrelsesmøde den 10. januar 2026 kl. 12:30.

  • Juleafslutning: Der vil blive holdt juleafslutning den 15. december 2025.

  • Opstart af Skydning: Foreningen opstarter skydning igen mandag den 5. januar 2025.

Vi takker alle for deres deltagelse og engagement.

Previous
Previous

Børnepokalskydning på lørdag den 6-11-2025

Next
Next

Nye åbningstider og Regler